Familien Nesterchuk fra Nordjylland. Sønnen Vlad og kæresten Oleksandra (til venstre), faren Oleg og moren Kateryna (midten), datteren Anastasiia og kæresten Dima (højre), og mormoren nederst.
En familieferie i Ukraine har forvandlet sig til, at en herboende families tre mænd ikke kan forlade Ukraine og er tvunget i krig.
Bilen sneglede sig frem i køen mod den polsk-ukrainske grænse. Familien Nesterchuk, en ukrainsk familie med hjem i den nordjyske landsby Blære, var på flugt fra den russiske invasion, der begyndte pludseligt få dage inden.
Den lange strøm af biler spredte deres rejse ud over flere dage, hvor de måtte sove i bilen, mens de sammen med tusindvis af andre i køen forsøgte at komme ud af krigsramte Ukraine.
15-årige Anastasiia Nesterchuk sov ikke om natten af frygt for, at en bombe skulle lande i nærheden af dem. Hendes mor Kateryna forsøgte at berolige hende, selvom hun også kæmpede med bekymringerne.
Man føler sig virkelig fortabt
Anastasiia Nesterchuk
Med i bilen var Anastasiias 42-årige far, Oleg, hendes 20-årige bror, Vlad, og hendes 21-årige kæreste, Dima Kravets. De er en meget fasttømret familie, og hun kalder familien det tætteste, hun har.
Men krigen viste sin grimme side, da en besked tikkede ind i bilen. Alle ukrainske mænd i alderen 18 til 60 år blev beordret til at blive i landet for at kæmpe mod russerne.
- Der var helt stille. Vi vidste ikke, hvad vi skulle sige. Vlad og min far havde tårer i øjnene. De var bange. De ved ikke, hvordan det her ender. Vi krammede bare hinanden og sagde, at vi elsker hinanden rigtig højt, fortæller Anastasiia Nesterchuk til TV 2.
På få dages ferie i Ukraine
Familien Nesterchuk kom til Danmark for omkring otte år siden og har familie flere steder i Ukraine. Det gælder blandt andet Anastasiias mormor Zenia i Zjytomyr, der ligger to timers kørsel vest for Kyiv.
Familien er nødt til at besøge mormoren fra tid til anden, og derfor var de den 23. februar rejst til Zjytomyr for at se til hende og rejse hjem igen tre dage senere.
- Vi vidste godt, at det kunne være farligt, men vi tænkte, at det på tre dage ikke kunne udvikle sig til noget så voldsomt, siger Anastasiia Nesterchuk.
Her ligger Zjytomyr
De havde en hyggelig aften, og mormoren fortalte, hvor meget hun savnede dem. Og som enhver anden nat faldt de roligt i søvn. Indtil Kateryna Nesterchuk blev vækket af et brag i det fjerne.
”Krigen er begyndt”
Moren vågnede forvirret ved femtiden om natten og fik vækket sin mand. Kort efter var virkeligheden gået op for hende, og hun vækkede Anastasiia med ordenen: ”Krigen er begyndt.”
- Man føler sig virkelig fortabt. Der var kaos den første tid, for vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre, fortæller Anastasiia Nesterchuk.
Deres tasker var ikke pakket ud endnu, og hurtigt fik de samlet deres ting for at komme ud af landet. Men det blev uden Anastasiia Nesterchuks mormor.
- Vi sagde farvel til mormor med tårer i øjnene, for hun ville ikke forlade sit land. Det kan jeg godt forstå. Og så tog vi den lange tur mod Polen.
Hvis alle rejser væk, hvem er så tilbage til at beskytte Ukraine?
Anastasiia Nesterchuk
Ved grænsen til Polen
Det tog fem dage at nå frem til den polske grænse, og det spinkle håb om, at hele familien kunne træde ind i Polen, blev slukket, da familiens tre mænd blev nægtet at forlade Ukraine.
Familien omfavnede hinanden en sidste gang, inden to af dem trådte ind i et fredeligt land, og tre af dem uden valg drog tilbage i krig.
De tog afsked med løftet om, at de alle ville se hinanden i Danmark igen.
Dér, ved grænsen, gik det op for Anastasiia Nesterchuk, hvor mange familier der ligesom dem blev vristet fra hinanden.
- Det var rigtig voldsomt. Der var så mange børn, mødre og fædre, der stod og græd. Man skal være virkelig stærk for at kunne holde det ud.
Et familieliv i Danmark
Kateryna og Anastasiia Nesterchuk ankom til deres hjem onsdag, præcis en uge efter, at hele familien var rejst mod Ukraine på det, der skulle have været en ganske almindelig ferie. Men nu var kun de to vendt tilbage.
- Min bror, far og kæreste har et liv i Danmark. De studerer og har arbejde her, men de er ligeglade med det, bare fordi de er født i Ukraine. Min bror er 20 år gammel, og det her er meget nyt for ham. Men ingen af dem er bange. De er modige og vil gerne forsvare deres land, siger hun og stiller spørgsmålet:
- Hvis alle rejser væk, hvem er så tilbage til at beskytte Ukraine?
Vi lever med et stort håb i hjertet om, at alt det her slutter, og de kommer tilbage
Anastasiia Nesterchuk
Selvom familien har opholdstilladelse i Danmark, kan Udenrigsministeriet ikke gøre meget for at få dem hjem.
Udrejseforbuddet er vedtaget ved lov, og ifølge ministeriet siger folkeretten, at man selv med dobbelt statsborgerskab som udgangspunkt ikke kan få dansk beskyttelse over for Ukraine, hvis Ukraine ikke går med til det.
Nu sidder Anastasiia Nesterchuk og hendes mor i hjemmet i Blære, mens hendes far, kæreste og bror, Vlad, en studerende i Danmark, befinder sig i Zjytomyr iklædt militærudstyr fra top til tå og med rifler i hænderne.
Telefonsamtaler døgnet rundt
Der går ikke to timer i døgnet, uden familien taler sammen over telefonen.
- Vi snakker om, hvor meget vi savner og elsker hinanden, og hvordan vi er vant til at leve vores liv sammen.
Anastasiia Nesterchuk får en besked, hver gang luftalarmen går over Zjytomyr og Kiyv, og hver gang sender de beskeder, om de tre er uskadte.
De tre hører en gang imellem eksplosioner i det fjerne, men ellers er der endnu stille i området.
- Det er svært at vænne sig til det liv, man levede før. Vi var en helt almindelig familie, og lige nu er det hårdt, når ens nærmeste er det allerfarligste sted, forklarer hun.
De tre mænd har modet i sig og har givet et løfte om aldrig at forlade hinanden, tilføjer hun. De lever med håbet om, at de kan vende tilbage til Danmark, og deres liv kan være, som de plejer.
- Man skal sætte stor pris på tiden med familien, for du ved ikke, hvad der sker i morgen. Vi skulle bare på ferie, og så skete alt det her. Vi lever med et stort håb i hjertet om, at alt det her slutter, og de kommer tilbage, afslutter Anastasiia Nesterchuk.
