Danske Spil: Kastrup-Larsen er storfavorit

Thomas Kastrup-Larsen er storfavorit til borgmesterposten, hvis man spørger Danske Spil. Foto: arkivfoto

Nu er der odds på, hvem der bliver borgmester i Aalborg.

Aalborg får med sikkerhed ny borgmester til nytår, og socialdemokraten Thomas Kastrup-Larsen er storfavorit til at sætte sig i borgmesterstolen.

Det vurderer i hvert fald Danske Spil, som har åbnet for, at man kan spille penge på udfaldet af kommunalvalget.

Sætter min sine sparepenge på, at Thomas Kastrup-Larsen bliver ny borgmester i Aalborg, kan man få dem 1,4 gange igen, hvis altså man får ret.

Tror man, at Venstres kandidat til borgmesterstolen Tina French Nielsen vinder valget, kan man gange sin indsats med 2,5, hvis hun bliver borgmester.

Outsideren er ifølge Danske Spil konservative Thomas Krarup. Sætter man penge på ham, kan man gange sin indsats med fire, hvis han kan overraske og overhale de to store partier indenom.

Har du et godt tip?