Dårlig stil på nettet

02:57

1 af 2

Ekspert: Borgmestre udnytter ikke facebook.

De nordjyske borgmestre kan ifølge en kommunikationsrådgiver fiske mange stemmer på det sociale medie, men de bruger langt fra facebooks potentiale, lyder det.

Om godt to måneder skal politikerne modtage vælgernes dom ved kommunalvalget, og her kan de sociale medier få stor betydning.

- Der er masser af stemmer at hente, hvis man forstår at bruge for eksempel facebook på den rigtige måde, siger kommunikationrådgiver Louise Lindberg fra virksomheden KOMMID.

I regionen er 10 ud af 11 borgmestre på facebook. Den eneste uden en profil er Anny Winther fra Rebild Kommune. Ifølge Louise Lindberg er de to mest aktive brugere Mogens Gade fra Jammerbugt og Knud Kristensen fra Vesthimmerland, mens de resterende kommuners borgmestre benytter det sociale medie langt mindre.

- Selv om der er forskelle på deres aktivitet, så er der ingen af dem, der slår igennem. Det bliver for ofte kedelige og ens opdateringer, politikerne kommer med, og de formår ikke at komme i dialog med vælgerne, lyder det fra Louise Lindberg.

Der er kommunalvalg den 19. november.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord