Dårligt forarbejde kostede boligejere

 Dårligt forarbejde kostede boligejere

Den digitale tinglysning i Hobro blev forsinket som følge af for dårligt forarbejde. Det kom til at koste tusindvis af boligejere mange penge.

Det slår rigsrevisor Henrik Otbo i dag fast i et notat til de folkevalgte statsrevisorer.

Den digitale tinglysning i Hobro blev ifølge rigsrevisoren forsinket af indkøringsproblemer, som domstolsstyrelsen kunne have undgået hvis de var begyndt med et pilotprojekt i én eller flere retskredse før hele systemet blev sat i drift.
Henrik Otbos konklusion giver opbakning til de 700 danskere, der har meldt sig til et gruppesøgsmål mod staten som Danske Boligadvokater åbnede i september.

Domstolsstyrelsen meddeler i en mail til TV2/Nord at man ingen kommentarer har til kritikken fra Rigsrevisionen.


Seneste nyt

fra Nordjylland