Datter vidner i Mou-sag

Det er netop blevet besluttet, at den nu 14-årige datter, der angiveligt er blevet mishandlet igennem flere år af sin mor og stedfar, skal afgive vidneforklaring i Vestre Landsret, for åbne døre. Det er meget usædvanligt i en sag som denne.

Moderen og stedfaderen havde bedt om lov til at forlade retssalen under datterens vidneforklaring, men dette ønske blev ikke efterkommet, og mor og stedfar må blive i retssalen og høre deres 14-årige datters forklaringer af mishandlingerne.

Moderen har tidligere på dagen fortalt, at hun førte dagbog over datterens skader. Skader, som datteren angiveligt selv skulle have været skyld i, fordi hun var klodset.

Det forventes, at der falder dom i ankesagen i morgen.

Flere nyheder fra TV2 Nord