De bedste nordjyske romkugler blev kun nummer seks

Afgørelsen var tæt, men brødrene Rask fra Hobro måtte se sejren gå til en fynbo.

Dagen igennem har et felt på 32 bagerier været i tæt kamp om at lave Danmarks Bedste Romkugle. Nordjylland havde et bageri med i finalen - brødrene Rask fra Hobro - som desværre ikke kunne blande sig i topstriden. 

Alle bagerier havde medbragt 100 romkugler til finalen i forbindelse med Foodexpo i Herning, og et panel af smagsdommere kastede sig over kuglerne, som et kobbel ambassadørfruer om et fad Ferrero Rocher. 

Da stemmerne var talt op, blev den fynske bagermester Carsten Mathiessen fra Nørre Aaby Bageri kåret som vinder.

Her kan du se top ti:

  1. Nørre Aaby Bageri, Carsten Matthiesen
  2. Nielsens Bageri, Padborg, Henrik Nielsen
  3. Seest Bageri, Claus Toft Hansen
  4. Kirstens Konditori, Brønshøj, Kristian Larsen
  5. Farumhus Konditori, Peter Jørgensen/Andrea Godt
  6. Rask, Hobro, Christian Rask/Henrik Rask
  7. Ostekagehuset, Bagsværd, Almed Kamian
  8. Lejre Bageri, Jens Larsen
  9. Johns Kagehus, John Jønsson/Morten Jønsson
  10. Guldbageren, Brøndby, Thorben Andersen
Brødrene Rask har overtaget forretningen i Hobro efter deres far. 

Seneste nyt

fra Nordjylland