Jakob Sørensen bliver slået ihjel den 13. Marts 2004.

Under arbejdet med at læsse betonelementer på Gandrup Elementfabrik kommer en kollega ved et uheld til at bakke med en lastbil mens Jakob står bagved.

Han bliver klemt mellem lastbilens anhænger og en anden parkeret anhænger.

 

-Det her kan jeg dø af

 

I sekunderne inden lastbilen rammer ham, når han at tænke, at det må være en spøg.

Hvordan kan nogen køre med lastbilen, mens han arbejder i det farligste område lige bag den?

Lastbilen står på en skråning i en grav med hængeren nede i graven.

En anden lastbil er bakket tilsvarende ned i graven fra den anden side og hængerne står med lidt over en meter imellem.

Nu skal lastbilen bakkes tættere på, så en kran kan læsse begge hængere med store betonelementer.

Jakob arbejder nede i graven inde mellem de to tonstunge lastbilhængere.

En kollega overser Jakob og bakker med lastbilens hænger.

Jakob når ikke at komme op af graven før anhængerne støder sammen.

Han rammes af ladet på overkroppen lige under brystkassen og lige over hoften.

Han sidder fast og smerten er ubegribelig.

Lamslået af forbløffelse over uheldet forsøger han at skrige om hjælp, men der kommer ingen lyd.

- Det her er noget rigtigt skidt. Det kan jeg sgu dø af tænker han.

Han kan mærke varmen brede sig, da presset fra lastbilerne tømmer hans urinblære ud i bukserne.

Mens synet forsvinder, kan han høre lastbilen gasse op.

Jacob Sørensen blev indlagt i kritisk tilstand efter ulykken

 

Jacob Sørensen var blind i tiden efter ulykken Foto: (Privatfoto)

Pludselig føler Jakob, at han svæver op.

Han kan se arbejdspladsen oppefra og se sig selv hænge livløst henover enden af ladet på anhængeren.

Han kan se røgen fra lastbilens udstødningsrør stige opad, mens den gasser op.

Han kan se kollegerne.

Også dem som befinder sig steder, som han fysisk ikke vil kunne se nede fra graven.

Han kan se, at en arbejdskollega pludseligt opdager ulykken.

At kollegaen skriger og vifter med armene for at stoppe lastbilen.

Så bliver der sort og han forsvinder.

  Foto: TV2 Nord

Det skarpe hvide lys starter som en lille prik i det fjerne.

Alt andet er sort, stille og behageligt.

Lyset kommer nærmere, men det er umuligt at vurdere om det er lyset, der svæver imod Jakob eller det er Jakob der svæver mod lyset.

Du skal vende om. Det er ikke din tur endnu

 

Der er ingen lyd, ingen smerte, ingen frygt.

Der er rart. Jakob ved godt, at han er død.

Lyset bliver kraftigere og Jakob fornemmer to skikkelser som nærmer sig.

Til at begynde med, kan han ikke se, hvem de er.

Men efter noget tid, kan han genkende sin onkel og sin morfar.

Begge to er døde.

Silhuetterne spærrer vejen og Jakobs morfar siger:

- Du skal vende om. Det er ikke din tur endnu.

Den dag idag fjorten år efter kan Jakob stadig mærke hans stemme helt tydeligt.

Hans stemme er dyb og behagelig.

Sound on/off

-Tænk hvis der ikke havde været nogen

Jakob vågner i samme sekund, hans morfar sender ham tilbage.

Siden dengang har han ofte tænkt tanken:

Tænk hvis der ikke havde stået nogen der i lyset.

Havde det så været slut?

Han er ikke i tvivl om, at der er en mening med alting.

Derfor tænker han ofte med sorg på onklen, der døde et år før.

For tænkt hvis han døde, så han kunne stå i lyset og redde Jakob?

Og det samme med morfaren, der blev taget af kræft.

Tanken giver ham dårlig samvittighed og han ved et eller andet sted godt, at sådan er det ikke.

Eller er det?

Jakob skrev efter ulykken sin oplevelse ned. Brevet minder ham stadig om den dag ulykken skete. Foto: Privat

Da Jakob vågner er alt kaos.

Kolleger råber og græder.

Jakobs hoved er svulmet op til dobbelt størrelse og han har slugt tungen i forsøget på at få luft.

Selvom hans øjne er åbne, kan han intet se.

Alt blodet er blevet presset op i hovedet og blodkarrene i hans øjne er sprængt.

Men han kan høre sin mors stemme.

Hans forældre er nået frem før ambulancen.

Det gør ham rolig.

 

Til at begynde med tror han stadig, at han er død.

 

Kollegerne fortæller senere, at han igen og igen forsikrer dem om, at det hele nok skal gå, mens han ligger på jorden og de venter på ambulancen.

Han har jo intet at frygte.

Jakob er ikke specielt troende.

Man han ved nu, at der er noget på den anden side når man dør.

At der er mere mellem himmel og jord.

  Foto: TV2 Nord

Han er stadig blind mens ambulancen kører ham gennem byen.

Sirenen lyder høj og voldsomt ned gennem Limfjordstunnelen.

Han kan intet se, men oplever hele køreturen gennem hørelsen og kan idag huske den minut for minut.

Jakob er ikke så god til sirener længere.

Læs en af de andre fortællinger ved at vælge den ovenfor eller se hele dokumentaren "De døde - døden tur retur" HER