Jørn Elgaard begår selvmord i 1962 med sin mors sovemedicin.

Års misbrug og mistrivsel knækker den unge teenagedreng.

Der er ligesom kun en udvej tilbage, så den tager han, en aften hvor forældrene er gået i seng.

Jørn ønsker at dø.

Hans afdøde mormor er imidlertid af en anden opfattelse.

quote Ingen har brug for mig

 

Jørn voksede op i årene efter Anden Verdenskrig i Aalborg
Jørn voksede op i årene efter Anden Verdenskrig i Aalborg
Foto: Privatfoto

Jørn vokser op i efterkrigsårene i Aalborg.

Hans mor er sygeplejerske og hans far er postbud.

Faren mister sit arbejde og begynder at drikke og da moren bliver syg og mister sin arbejdsevne følger hun trop. Dermed begynder familiens deroute.

Forældrene drikker og Jørn sendes til købmanden efter drikkevarer men sendes ydmyget væk af købmanden gang på gang. Familien har forlængst opbrugt enhver kredit.

Det er nedværdigende at stå med bøjet hoved foran disken og spørge om øl til forældrene.

Jørn sendes i en periode over til sin familie på Bornholm og han kan mærke, at ingen rigtigt har brug for ham. Han bliver ligesom bare valgt fra.

Tilbage i Aalborg går det værre og værre og misbruget udvikler sig til både vold og seksuelle overgreb.

Jørn er overbevist om, at det hele er hans skyld.

Forældrenes fyringer, drikkeriet og den truende fallit.

Det er en tung vægt på en drengs små skuldre.

 
 
Foto: arkivfoto

En aften går Jørn en tur med hunden. Han har det rigtig skidt.

Tankerne flyver. Når ingen rigtigt har brug for ham, hvorfor skal han så være her?

Da han kommer hjem, er forældrene gået i seng.

Nu skal det være.

Han ved, hvor moren har sine sovetabletter stående.

Glasset er fyldt med piller af mærket Pentymal.

Læs mere om Pentymal og andre barbiturater her:

Barbiturater – en gruppe af medicin, der tidligere blev anvendt til behandling af søvnproblemernervøsitet og angst, og ved abstinensproblemer efter alkoholindtagelse.
Stofferne var i mange år de mest anvendte sovemidler.
De har desuden været anvendt hyppigt til behandling af lettere nervøse tilstande.

Stofferne virker modsat af amfetamingruppen, dvs hæmmende på en lang række funktioner i centralnervesystemet. De vil ofte give en følelse af velbefindende eller ruslignende tilstande, afhængigt af dosis og stoffets art. Det er netop derfor, der indimellem opstår misbrug i forbindelse med indtagelse af omtalte stoffer.

Fordi stofferne virker hæmmende, anvendes denne effekt som søvnfremkaldende eller beroligende. Derfor frarådes brug af stofferne naturligvis også i forbindelse med aktiviteter, hvor klar bevidsthed og hurtige reaktioner er påkrævet.

Ved længerevarende og massivt misbrug vil stofferne give abstinenssymptomer, ofte med en efterfølgende psykose. Der ses ofte krampeanfald med risiko for dødsfald, og forgiftninger ses eksempelvis ofte i forbindelse med engangsindtagelse af store mængder sovemedicin.

Ved dagligt misbrug kan symptomerne være søvnforstyrrelser, hovedpine, træthed, manglende evne til koncentration, sløvhed, hukommelsesproblemer og følelsesmæssig ustabilitet.
 

Pentymal er et barbiturat, der i tresserne blev brugt som sovemedicin men idag er forbudt i Danmark.

I USA har man brugt det til at henrette dødsdømte med.

Og i Holland bruger lægerne det til at hjælpe med aktiv dødshjælp.

Jørn tømmer hele glasset og efterlader det.

Han lægger sig på sin seng og lukker øjnene.

Han sover.

 
 
Foto: Modelfoto

"Vold og seksuelle overgreb"


Jørns mor vågner den nat ved et tilfælde. Eller måske ved guddommelig indgriben.

Uanset hvad opdager hun det tømte glas og løber ind på Jørns værelse.

Her finder hun sin søn med fråde om munden.

Jørns mor opdager hans selvmordsforsøg.
Jørns mor opdager hans selvmordsforsøg.
Foto: Privatfoto

Han er livløs og den erfarne sygeplejerske ringer straks efter en ambulance.

Dybt bevidstløs og i kritisk tilstand køres han på Aalborg Kommunehospital (Sygehus Nord, red.)

På operationsstuen hører den bevidstløse Jørn lægen udbryde:

"Nu stoppede hjertet. Vi mister ham".

Og så sker det uforklarlige.

Jørn mærker sig selv svæve ud af sin krop og op under loftet.

Han kan føle, hvordan han nærmest hænger oppe i et hjørne under loftet og kigger ned.

Han kan se læger og sygeplejersker kæmpe for hans liv.

De forsøger at få pumpet maveindholdet ud af den livløse krop.

Han synes endda, at han kan huske lyden af maskinerne der bipper i takt med hjertet.

Så bliver biplyden til en monoton tone og alt bliver sort.

Mormor


quote "Tyvär inte nu Jørn"

 

Jørn vågner på en blomstereng. Der er fuldstændigt stille.

Himlen er blå og blomsterne i alle mulige farver.

Det er så smukt at det næsten gør ondt.

Aldrig har den unge dreng set noget så smukt.

Mens han står der og kigger, dukker hun op.

Først kan han ikke se, hvem skikkelsen er, men da den kommer tættere på, kan han genkende sin mormor.

Hun er i sin sorte enkedragt.

Jørns mormor var en hård dame. Han har aldrig set hende smile.

Hun var fra Sverige og man måtte kun tale til hende på svensk.

Hun havde levet et liv, som ville have knækket selv granvoksne og hårdføre mænd.

Resultatet var et ansigt med barske alvorlige furer og øjne, der var hårde som stålkugler.

Jørn har frygtet sin farmor i alle de år hun levede.

Nu står hun der.

Selvom hun har været død i mange år.

Hun smiler. Mild og varm. Hun spreder armene ud til siderne.

Hendes stemme er blid, da hun siger: "Inte nu Jørn. Tyvär inte nu Jørn. Du har mycket at göra"

 
 
Foto: Privatbillede (Arkivfoto)

Pubertetsuberegnelighed


Jørn vågner ved lægens stemme.

"Så har vi ham tilbage".

Han slår øjnene op og ser lægen og hans forældre.

De ser glade ud.

Den unge dreng lukker øjnene igen og sover rusen ud.

Han er tryg. 

 
 
Foto: Privatfoto

Efterfølgende køres Jørn over på Børnepsykiatrisk Afdeling til observation.

På psykiatrisk afdeling bekymrer psykiateren sig mest om at få Jørn til at sige, at han aldrig gør det igen. Jørn lover, at det er sidste gang, han forsøger at tage sit eget liv.

Men hvorfor den unge dreng tog sit liv, interesserer man sig ikke for.

Årsagen til selvmordsforsøget undersøger man aldrig.

Jørn synes, det mest virker som om, man bare gerne vil af med den unge patient i en fart.

Han bliver udskrevet og selvmordet tilskrevet "pubertetsuberegnelighed".

Jørn tror ikke, hans forældre selv var klar over, hvad de gjorde ved ham.

 

Han tror ikke, de var onde. Nærmere afmægtige.

Selvmordet gav til gengæld Jørn modet til at tage kontrollen over sit eget liv.

Forældrene fik aldrig lov til at skade ham igen.

Idag frygter Jørn ikke døden.

Det værste der kan ske, er jo netop ikke det værste, der kan ske.

Læs en af de andre fortællinger ved at vælge den ovenfor eller se hele dokumentaren "De døde - døden tur retur" HER.