Ferie i Danmark: De fleste danskere vælger Nordjylland

En ny analyse af af det kommende ferieår viser, at Nordjylland er den danske region, der kan se frem til flest danske turister i år.

Højsæsonen for sommerferie er så småt over os, og de danske turisthuse har for alvor sat maskineriet i gang for at lokke turister fra nær og fjern til. 

Og noget tyder på, at de nordjyske turistattraktioner har haft stor succes med at tiltrække i sær dem fra det nære. For Region Nordjylland er den region fleste danskere overvejer at tage til, når de vil holde ferie i Danmark. 

Det viser en ny potentialeanalyse fra Dansk Kyst og Naturturisme. 

Ifølge analysen overvejer 43 procent af alle danskere at holde ferie i Danmark i ferieåret 2019. Det er en stigning på ni procentpoint sammenlignet med sidste år, og en stigning på 11 procentpoint sammelignet med feriesæsonen 2017.

Af de 43 procent, der overvejer at blive i Danmark, overvejer 32 procent at vælge Nordjylland som deres feriedestination. Det er er den højeste andel af alle de danske regioner. 

Tre kommuner adskiller sig

Hvis Nordjylland skal være feriedestination, så er der flest, som overvejer at tage til Frederikshavn. 33 procent af de, der overvejer at tage til Nordjylland har nemlig Frederikshavn Kommune tastet ind i GPS'en. 

Herefter overvejer 23 procent at tage til Jammerbugt Kommune, mens 21 procent overvejer at besøge Hjørring Kommune.

 
 
Foto: Dansk Kyst og Naturturisme

 


Seneste nyt

fra Nordjylland