De nordjyske efterskoler har størst tilbagegang

Foto: Flemming Krogh, Scanpix.

Efterskolerne i Nordjylland har størst tilbagegang i antallet af elever på nationalt plan. Det viser dette års opgørelse.

Tusindvis unge er i år startet på efterskole. Faktisk er der startet så mange, at det i år er lykkes de fleste danske efterskoler at fastholde elevtallet fra sidste år. I alt er der startet 28.447 unge på landets efterskoler. Det viser tallene fra dette års opstart.

Men så godt ser det ikke ud for efterskolerne i Nordjylland. Her har de nemlig haft elevtilbagegang på seks procent. De er dermed den region, der har haft den højeste tilbagegang i landet.

Sidste år startede der 3.524 elever på de nordjyske efterskoler, men i år startede der kun 3.322 elever, hvilket er et fald på 202 elever. Ifølge Efterskoleforeningen er årsagen, at der er lukket tre efterskoler i løbet af året.

Det er kun de sjællandske efterskoler, som også har oplevet et fald af antallet af nyopstartet elever.

Herunder kan du se, hvordan det ser ud for efterskolerne i år i forhold til sidste år. 

 

Har du et godt tip?