De prækvalificerede til Budolfi Plads er fundet

Aalborg Kommune har fundet tre virksomheder, der er med i udbudsrunde om transformering af Budolfi Plads.

Aalborg Kommune har fundet tre virksomheder, der er med i udbudsrunde om transformering af Budolfi Plads.

1 af 2

Aalborg Kommune har udvalgt tre firmaer, der skal arbejde videre med relanceringen af Budolfi Plads.

Budolfi Plads – i hjertet af Aalborg – skal omdannes til et imødekommende bymiljø og blive en destination for byens borgere og besøgende.

- En stor del af området bliver fremover en attraktivt, grøn plads, der skriver sig ind i byens karakteristiske netværk af byrum og medvirker til at sammenbinde gågaderne, fortæller rådmand Hans Henrik Henriksen.

Pladsen etableres ovenpå en offentlig tilgængelig p-kælder, og i kanten af pladsen skal der etableres butikker, caféer og boliger, der kan være med til at understøtte midtbyens by- og handelsliv. Omdannelsen af pladsen forventes færdig i 2019.

Aalborg Kommune har netop prækvalificeret tre virksomheder til at afgive bud på Budolfi Plads. De tre virksomheder er:  

  • NCC på vegne af et konsortium bestående af NCC Construction Danmark A/S, Udviklingsselskabet Viben A/S og Rema Butiksudvikling A/S med følgende rådgivere: Kjaer & Richter A/S, byMUNCH, by- og landskabsdesign og COWI A/S
  • Enggaard A/S med følgende rådgivere: Henning Larsen Architects, Schønherr A/S og NIRAS A/S
  • Kuben Management med følgende rådgivere: Årstiderne Arkitekter, Sweco Architects A/S, Sweco A/S, Dansk Boligbyg A/S, Base Erhverv A/S. Som finansiel samarbejdspartner: PBU - Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger

Rådmand Hans Henrik Henriksen fra By- og Landskabsforvaltningen i Aalborg Kommune ser frem til den kommende proces:

- Vi er glade for at have modtaget ansøgninger fra så kvalificerede teams. Det tegner godt. Den næste store milepæl er at finde den byder, der skal få visionerne ført ud i livet. Omdannelsen af Budolfi Plads er en stor og vigtig opgave, der både inkluderer byrummet, parkeringskælder og byggeri. Det er derfor helt afgørende, at vi finder den rigtige til at føre projektet til vejs ende. Vi forventer, at kunne indgå aftale med byder efter sommerferien, siger rådmanden. 

Udbudsmaterialet vil blive uploadet på Aalborg Kommunes hjemmeside den 15. februar, kl. 12.00 på http://grundsalg.aalborg.dk/erhvervsgrunde/budolfiplads

Flere nyheder fra TV2 Nord