De skarpeste hjerner er bagest i jobkøen

De allerbedste forskere bruger de bedste år af deres liv på at tage en Ph.d. oven i deres kandidatgrad på universiteterne. Men det det udløser langtfra altid et attraktivt job.

Selvom forskere tager en Ph.d oven i deres kandidagrad og dermed  beviser, at de er blandt de allermest kvalificerede på deres felter, er der ingen garanti for, at der venter et attraktivt job i den anden ende. 

Paradokset skyldes flere ting, men ifølge Innovationsdirektør Søren Damgaard, AAU især, at de studerende simpelthen bliver ældre, mens de laver deres Ph.d.

- Der er sket det i Danmark, at gennemsnitsalderen for dem, der tager en Ph.d., er steget i forhold til for 15-20 år siden. Det betyder, at man pludselig skal konkurrere om jobbene med kandidater, der tre-fire år yngre end en selv, og hvis man er over 35 år kan det være et problem, siger Søren Damgaard.​

Akademikernes fagforening mener, at universiteterne har et ansvar for, at de Ph.d.-studerende i højere grad bliver klar til et liv efter studiet. Derfor var rektor på Aalborg Universitet Per Michael Johansen i studiet hos TV2 Nord. Se det hele her. 

De ofte meget specialiserede forskningsprojekter gør det heller ikke lettere at bryde igennem til et job. I hvert fald ikke hvis det skal være udenfor universiteternes egen verden. Poul Toft Frederiksen, der selv var blandt de første til at tage en Ph.d. i 1989, arbejder i dag på Grundfos, hvor han bl.a. spotter nye akademiske talenter til virksomheden.

- De studerende lærer jo at udtrykke sig som akademikere – altså omhyggeligt, grundigt og præcist, men problemet er, at det ofte ikke er særlig interessant for andre uden for deres snævre kreds. De skal sådan set lære at kommunikere med verden udenfor universiteterne og gøre det kort og klart, siger Poul Toft Frederiksen.​

Det er kun de allerbedst egnede, der får lov til at gennemføre en Ph.d. og derfor er det et paradoks at virksomhederne ikke står i kø for at få fat i dem. Ifølge Poul Toft Frederiksen har de største firmaer set lyset, men det kniber med erhvervslivet generelt.

- Jeg tror at mange små og mellemstore virksomheder har svært ved at se, hvad de skal med en sådan en starut, når der er fokus ordrer der skal leveres  i morgen og fakturaer, der helst skulle være skrevet i går. Men når man har gennemført en Ph.d. har man jo netop vist, at man har evnerne og selvstændigheden til at løse problemer – især på den lange bane og det kan i høj grad bringe virksomhederne et nyt sted hen, siger Poul Toft Frederiksen.


Seneste nyt

fra Nordjylland