De studerende sparer penge ved at bo i Aalborg

Selvom det er populært at studere i København, er der altså rigeligt med penge at spare, hvis valget falder på Aalborg.

Med en stillestående SU de seneste 10 år og huslejepriser, der bare stiger og stiger, så kan det være svært at finde en bolig, der er til at betale som studerende. Mange unge foretrækker København som studieby, men hvis nu flere unge søgte mod Aalborg som studieby, så ville SU'en kunne bruges på meget mere end huslejen. 

Fairlaan.dk har sammenlignet boligpriserne i København med Aalborg, og forskellen er til at føle på. 

I 2016 skulle en studerende med SU på 5.108 kroner betale 6.487 for en 1. værelses lejlighed i København og dermed ende med 1.375 kroner i underskud hver måned, inden de faste afgifter var betalt.

I Aalborg er prisen kun 3.630 kroner for en 1. værelses lejlighed, og der har man derimod som studerende hele 1.478 kroner til rådighed efter huslejen er betalt.

Det betyder, at man kan spare 2.857 kroner bare ved at vælge Aalborg som studieby.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland