Debat om udsatte børn

En lang række sager om mishandling af børn er blevet afsløret i Nordjylland. Torsdag sætter TV2/Nord fokus på emnet i et debatprogram.

Flere sager om incest, omsorgssvigt og mishandling af børn har rystet Danmark indenfor få måneder. Mange af sagerne er afsløret i Nordjylland.

TV2/Nord sætter torsdag aften fokus på emnet - hvordan sikrer man sig mod sådanne sager i fremtiden? Det spørgsmål stiller vi til en række eksperter og myndigheder i en debat på TV2/Nord.

Mød blandt andet chefpolitiinspektør Claus Hilborg fra Nordjyllands Politi, Lars Buurgaard Sørensen, der er advokat i børne- og tvangsfjernelsessager og Flemming Møller Mortensen (Soc.Dem.), der er medlem af folketingets socialudvalg.

Debatten begynder klokken 19.45 både på TV2 og TV2/Nord og fortsætter på TV2/Nord klokken 20.00.


Seneste nyt

fra Nordjylland