Rapper om overvågningsbilleder: Der bliver verden krøllet for mig

Butiksejere, der offentliggør overvågningsbilleder af tyve, risikerer at få en bøde. Rapperen Jonny Hefty mener, at verden er for krøllet et sted, hvis politiet har tid til at gå efter ejeren og ikke tyven. Debatten fortsætter på TV2Nords facebookside.

Du har haft besøg af en indbrudstyv, men du har lige fået et overvågningskamera, så du har billeder af tyven. Ville du offentliggøre de billeder, selvom det er ulovligt?

På facebook raser debatten. Mange er enige med rapperen Johnne Hefty i, at det er forkert at prioritere tyvens rettigheder over offeret for forbrydelsen. En af dem er Mikkel Hmc.

- Danmark beskytter de kriminelle i stedet for dem der blot ønsker hjælp, skriver han som kommentar i debatten på facebook. 

At offentliggøre overvågningsbilleder af indbrudstyve er et brud på persondataloven. Det krænker tyvens rettigheder at blive udstillet på internettet. Politiet må gerne, men det er ulovligt for privatpersoner at offenligøre disse billeder. Flere forholder sig også kritisk overfor at thy til selvtægt og offentligøre overvågningsbilleder.  

- Skal det så lige pludselig være hr. og fru Jensen der skal afgøre, hvornår der er begået noget ulovligt?
Så bliver det da vist hurtigt til det vilde vesten. 
Bare se på Facebook, hvor det flyder med beskyldninger/billeder af meget tvivlsom karakter, det skriver Anne Louise Krebs som indspark til debatten.

Debatten begyndte, da TV2 Nord fortalte historien om tricktyve, der har været rundt i Jylland. Flere virksomheder har tyvene på video, men politiet vil ikke offentliggøre billederne. Du kan følge med i debatten , eller fortælle hvad du mener på TV2 Nords facebookside.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland