Debuterer med digtsamling

En mand fra Aalborg Øst, debuterer lige nu med en digtsamling, med et noget usædvanligt emne.

Digtene tegner et protræt, af en ældre, alkoholiseret og hjemløs mand i København.

"Livet levet nedenfra" er titlen på digtsamlingen, som tegner et billede af en mand, på samfundets bund.

- Samfundets top, og samfundets midte ser vi hele tiden. Det er hele tiden en krig på hvem der ejer mest og hvem der kan mest. Alt det forholder vi os til i dagligdagen. Vi forholder os meget lidt til samfundets bund, siger debutanten Frederik Bøgh Bisgaard til TV2/Nord.

Frederik Bøgh Bisgaard brugte meget tid på at tale med et hav af hjemløse, inden valget faldt på den anonyme, nu afdøde mand fra København. Digtsamlingen er normineret til BogForums debutantpris. Vinder han den, vil han skrive flere digte - igen med et kritisk blik på samfundet omkring os.

- Jeg har rigtig, rigtig mange historie, som jeg kan fortælle fra mit eget liv, og det kan også være, at de kommer på et tidspunkt. Men jeg syntes, der er så mange ting i samfundet som stikker mig i øjnene, og som jeg syntes det er vigtigere at fokusere på, siger Frederik Bøgh Bisgaard til TV2/Nord.

Debutantprisen uddeles fredag den 8. november i Bella Centreret i København.


Seneste nyt

fra Nordjylland