Del af Eternitgrunden solgt

FLSmidth Real Estate A/S har solgt et godt 64.000 kvm stort areal på Eternitgrunden, der ligger på hjørnet af Sønderbro og Østre Allé.

Endnu en del af Eternitgrunden i Aalborg er nu solgt. Køberne er entreprenør Søren Enggaard og købmand Svend Pape, som i 2006 købte det 154.000 kvm store boligareal i den sydøstlige del af området. Købesummen er ikke offentliggjort.

- Næste skridt er, at vi sætter den gamle Cementfabrik og kedelcentralen til salg til efteråret, siger administrerende direktør Lars Nielsen fra FLSmidth Real Estate A/S,

Arealet, der nu bliver sat til salg, er på knap 30.000 kvm.

Ifølge statsaut. ejendomsmægler Kim Jacobsen, arbejder Nybolig Erhverv i øjeblikket med at etablere nye domiciler på området til større nordjyske virksomheder og institutioner.

- De første byggerier ventes klar til indflytning inden for 24 måneder, siger Kim Jacobsen fra Nybolig Erhverv, der har medvirket i hele udviklingsforløbet siden 2004, hvor Dansk Eternit besluttede at nedlægge produktionen.


Seneste nyt

fra Nordjylland