Dele af Nordjylland er uden internet og TV

Foto: Jens Skriver Steffensen

YouSee kan melde om fejl på Tv, Bredbånd og Telefoni i store dele af Nordjylland. Men hold ud - fejlen forventes rettet omkring kl 16.

Fejl på Tv, Bredbånd og Telefoni har sendt store dele af Nordjylland tilbage til fortiden - eller bare 80'erne. YouSee kunder har det meste af torsdag ikke haft hverken internet, tv eller telefoni.

- En teknisk fejl på en central i dit område kan desværre betyde, at du i øjeblikket må undvære Tv, Bredbånd og Telefoni, skriver youSee på deres hjemmeside.

Det er kunder i Vodskov, Gandrup, Hals, Vadum, Vrå, Aabybro, Sulsted, Birkelse, Biersted, Nørhalne, Hjallerup og Brønderslev, der har haft problemer det meste af dagen.

- Vores teknikere arbejder stadig på, at rette fejlen i dit område. Vi forventer nu, at fejlen er rettet inden kl. 19:00, skriver youSee på deres hjemmeside.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord