Delmål skal sikre Blokhus FC overlevelse

Cheftræner i Blokhus FC, Søren Kusk, tror på, at klubben kan sikre sig endnu en sæson i 1. division, og det skal ske ved at sætte delmål.

Blokhus FC ligger andensidst i rækken med tre point op til nedrykningsstregen, inden forårssæsonen sparkes i gang om to uger. Cheftræneren mener dog, at holdet har en god chance for at blive i 1. division - især hvis de ikke allerede i de første kampe kun tænker på overlevelse.

- Vi forsøger at fokusere på delmål og ikke tænke for langt frem. Hvis vi kun tænker på at blive oppe, men bliver sat med for eksempel seks point fra begyndelsen, så kan spillerne godt miste troen på, at det kan lade sig gøre, siger Søren Kusk.

Et udsagn som klubbens anførerbakker op om.

- Selvfølgelig er det langsigtede mål at spille 1. division til næste år, men ved kun at sætte sig små mål hele tiden, bliver det mere overskueligt, og det øger koncentrationen hos os spillere, fortæller Andreas Damgaard.

Holdets helt store akilleshæl i efteråret har været forsvaret, der har lukket hele 32 mål ind i 14 kampe.

I weekendens skulle forsvaret så stå sin prøve i en træningskamp mod 2. divisionsholdet Lindholm. Og der er plads til forbedringer hos Blokhus FC. Kampen endte 1-1


Seneste nyt

fra Nordjylland