Dement kvinde fundet i en hæk

En betjent fandt kvinden to timer efter, hun havde forladt bostedet Teglgården i Sindal. Arkivfoto. Foto: Sophia Juliane Lydolph (Scanpix)

En hundepatrulje fandt i nat en kvinde, der råbte om hjælp fra en hæk i Sindal.

I nattens mulm og mørke hørte en hundebetjent ved 01.45-tiden i nat en kvinde råbe om hjælp. Sammen med sin tjenestehund fik han lokaliseret kvindens rullator og kort efter også kvinden selv, der lå inde i en hæk. 

Kvinden var en 64-årig dement kvinde, der havde forladt bostedet Teglgårdshaven bare 100 meter derfra kort før midnat.

Personalet meldte hende savnet en time senere, og betjente ledte intensivt efter hende i det bare tre grader varme vejr. 

- Hundepatruljen fik hjulpet kvinden på højkant og fulgt hende tilbage til bostedet, hvor man kunne konstatere, at hun trods den triste oplevelse ellers var i god behold, siger Jesper Sørensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord