Demo mod besparelser på handicappede

Socialpædagoger demonstrerede onsdag formiddag mod de bebudede besparelser på handicapområdet i Aalborg Kommune.

Byrådspolitikerne i Aalborg er netop nu i gang med de afgørende budgetforhandlinger - og det har længe stået klart, at det sker med deltagelse af en velvoksen sparekniv. Derfor var der også en del bevågenhed omkring torsdagens budgetmøde, da politikerne i morges ankom til forhandlingerne.

Medlemmer af både BUPL og Socialpædagogerne Nordjylland stod klar ved kommunens administrationsbygning for at give politikerne en sidste påmindelse om, at de planlagte millionbesparelser kan få særdeles mærkbare konsekvenser for blandt andre de handicappede. Der er lagt op til, at der på handicapområdet næste år skal "effektiviseres" for ni millioner kroner.


Seneste nyt

fra Nordjylland