Demonstration mod udvisningen af Mirsad Zairi

På tirsdag går foreningen Stop Udvisningerne på gaden i København for at protestere.

Der vil være musik, taler og folkekøkken når foreningnen Stop Udvisningerne indtager Rådhuspladsen den 1. oktober. Det hele kommer til at foregå lige foran Aftenshowets studie, og midt i sendetiden klokken 18.30.

Det sker i protest mod udvisningen af flygtningen Mirsad Zairi, der bor i Assens ved Mariager sammen med sin kone og deres to børn. Udvisningen finder sted dagen efter fra Kastrup Lufthavn klokken 18.05

- Staten har startet denne masseudvisningskampagne og de har til hensigt at fortsætte. Siden de første udvisninger i maj har der været protester. Protesterne må ikke stoppe! Vi fortsætter indtil udvisningerne er stoppet, står der på foreningens hjemmeside.


Seneste nyt

fra Nordjylland