Demonstration for nisser

En flok demonstranter proklamerede her til formiddag deres utilfredshed med Løkken Frikirkes hængning af en nisse fornylig. De råbte slagord og fægtede med bannere foran Løkken Frikirke.

- Løkken er nissernes by

Sådan lød det fra megafonen, da 15 demonstraner med nissehuer marcherede frem og tilbage foran Løkken Frikirke her til formiddag.

- Vi vil ikke finde os i, at præsten offentligt hænger en nisse og ødelægger børnenes jul, siger Mogens Kragh, overnisse og arrangør af demonstrationen.

Demonstrationen foran frikirken varede en halv time, inden processionen fortsatte gennem Løkkens gader.

Det har ikke været muligt at få fat i Jon Knudsen, præsten ved Løkken Frikirke for en kommentar.


Seneste nyt

fra Nordjylland