Den gamle vandmølle i Vokslev skal restaureres

Den gamle vandmølle i Vokslev skal restaureres. Et projekt som Realdania støtter med 1.225.000 kroner.

Den gamle vandmølle i Vokslev skal restaureres. Møllelaugsforeningen, der har eksisteret siden 2008, har kæmpet for at få møllen restaureret. Sidste år lykkedes det Møllelauget at købe vandmøllen af Hyldahl-familien, der havde ejet ejendommen siden 1882.

Aalborg Kommune har støttet restaureringen, ligesom en lokal virksomhed har doneret 25.000 kroner til projektet. Senest har Realdania smidt i 1.225.000 kroner i kassen.  

- Det er glædeligt at se, hvordan en stor gruppe lokale ildsjæle påtager sig et ansvar for at bevare den gamle mølle og gøre den tilgængelig for offentligheden, siger arkitekt og projektleder ved Realdania, Eske Møller. 

Restaureringen er delt ind i flere etaper. De første to etaper, tilstandsvurdering og indhentning af håndværkertilbud, er allerede gennemført. Den tredje etape handler om selve restaureringen, hvilket er næste fase i projektet. 

Bygningsrestaureringen er budgetteret til i alt 4.200.000 kroner, så derfor håber møllelauget at flere fonde vil bidrage til restaureringen. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland