Den må de hoppe på

Borgere bøjer sig i sagen om hoppeborgen i Jerup

Borgerne har nu opgivet kampen mod en hoppeborg ved Stengrillen i Jerup.

Stengrillen ligger mellem Frederikshavn og Skagen - og har skabt en tradition for opstilling af en hoppeborg om sommeren. Men naboerne har reageret - de er trætte af larmende børn. Og synes ikke hoppeborgen pynter i landskabet.

Men der er ikke blevet noget ud af naboklagerne. Naturklagenævnet har afgjort, at området ved Stengrillen ikke har national betydning. Så det er OK med en hoppeborg.

- Sådan er det. Det må vi acceptere, siger en talsmand for borgerne, Kjeld Høgh Thomsen til DR Renion Nordjylland.

Flere nyheder fra TV2 Nord