Den nordjyske sensommer er spækket med weekendaktiviteter

Der er fuld drøn på weekendaktiviteterne i det nordjyske sensommerland. Og selvom det er høj hellig søndag, så får det ikke nordjyderne til at blive hjemme.

Der er masser af aktiviteter i den nordjyske sensommer. Alt fra høstdage, markeder og sportsevents fylder landskabet i hele regionen, og mange nordjyder vælger aktiviteterne frem for søndags-sofahyggen.

På Brønderslev Marked melder de om stopfyldte parkeringsplaser, boder, der har alt udsolgt og et antal besøgende, der med alt sandsynlighed vil overskide sidste års rekord.

- Det her marked sker to dage om året, så kan vi jo slappe af og se netflix på andre tidspunkter, siger veninderne Camilla Pedersen og Mette Hansen, der i dag har droppet sofaen til fordel for Brønderslev Marked.

Et andet sted i byen har endnu et marked lokket nordjyderne væk fra søndagskaffen.

Den lokale øko-gård, Busk, har i anledning af året Økologiske Høstmarked åbnet dørene, og inviteret nordjyderne på lege og økologiske oplevelser. Nordjyderne har blandt andet kunne opleve, hvordan økologiske råvarer bliver procederet, stille spørgsmål til landmanden og hilse på gårdens dyr.

- Vi synes, det er spændende at invitere folk indenfor, så de kan se, hvad vi går og laver i dagligdagen. Og så vil vi gerne vise folk udefra, hvad økologi egentlig er, siger Birgitte Buske, der ejer gården.

Hun er ikke tvivl om, hvorfor så mange vælger at forlade sofaen til fordel for sensommeraktiviteterne.

- Det er jo fordi, at de ting vi stiller op gerne skulle være hyggelige. Man kommer ud og slapper af med familien og kan nye nogle dejlige timer sammen. I stedet for at se tv derhjemme, så kommer man ud, og får lidt frisk luft, siger hun.

Men det er ikke kun markederne, som kan få nordjyderne til at forlade tøfler og søndagsavis. Også de mere sveddryppende aktiviteter lokker på en ellers høj hellig søndag.

I Rebild har den stået på cykel stafet og i Fjerritslev har Stafet for Livet fået flere end 1000 nordjyder til at hoppe i løbeskoene og samle ind til Kræftens Bekæmpelse.

- Jeg tænker, at det for det første er rigtig godt at få noget motion, og så selvfølgelig gør jeg det for at støtte op om det gode formål, siger Heidi Andersen, der søndag deltog i stafetten.


Seneste nyt

fra Nordjylland