Den onde ånd er besejret - Aalborg Håndbold klar til DM-semifinale

Aalborg Håndbold besejrede endelig sin onde ånd fra TTH Holstebro efter syv nederlag i træk og er videre til DM-semifinalen.

5.000 ellevilde tilskuere i en totalt udsolgt Jutlander Bank Arena fik, hvad de havde håbet: Et sprudlende og determineret Aalborg Håndbold-hold, som satte midtjyderne godt og grundigt på plads fra kampstart til slutfløjt.

Allerede efter seks minutter var nordjyderne foran med 7-1, og dominansen fortsatte kampen ud. På et tidspunkt i anden halvleg, var Aalborg så godt spillende, at forspringet voksede til 14 mål.

- Man kan godt vænne sig til at komme i semifinalen. Vi har kæmpet gennem hele sæsonen, og det tegner godt, at vi har fundet pragtspillet frem nu, siger Aalborg-spiller Buster Juul til TV 2 SPORT.

Dermed er to års sejrstørke mod TTH slut, men inden da venter allerede på søndag en afgørende kamp mod Skjern, der afgør, der kan få betydning for, om Aalborg Håndbold bliver nummer et eller to i slutspilspuljen.

Først efter søndagens kamp kender man derfor det præcise tidspunkt og placering for semifinalekampene. Sikkert er det dog, at første semifinalekamp spilles torsdag 10. maj mens den anden spilles søndag 13. maj.

MATCHFACTS:

Målscorere for Aalborg Håndbold:
Martin Larsen 7, Sebastina Barthold 7, Tobias Ellebæk 6, Buster Juul 5, Simon Hald 3, Patrick Wiesmach 2, Lovro Jotic 2, Mikaél Aggefors 1, Magnus Saugstrup 1, Janus Smarason 1.

Målscorere for TTH Holstebro:
Magnus Bramming 5, Peter Balling 5, Martin Hansen 4, Viktor Östlund 3, Lars Mousing 2, Vignir Svarvarsson 2, Kasper Kildelund 1, Simon Birkefeldt 1.

Udvisninger:
Aalborg Håndbold: 3 x 2 min.
TTH Holstebro: 3 x 2 min.

Dagens dommere var Mads Hansen og Martin Gjeding.

Dagens tilskuertal i en udsolgt Jutlander Bank Arena var 5.000. 


Seneste nyt

fra Nordjylland