- Den sande sejr var, at de tog mit parti

Victor Aagaards hverdag var præget af rod og usikkerhed derhjemme, og som 17-årig fik han nok. Han startede ved Headspace, som er en organisation der hjælper unge mellem 12 og 25 år. Her kan alle komme med deres problemer, og få anonym rådgivning.

Det var ikke nemt for Victor Aagaard at bo hjemme. Hans forældre var skilt, hjemmet var rodet og flyttekasserne var ikke pakket ud, selvom de havde stået i flere år. Som 17-årig fik han nok og besluttede, at han ville flytte hjemmefra. Han startede ved Headspace, som tilbyder anonym rådgivning til unge mellem 12 og 25 år, og det ændrede meget for ham.

- Når man har få venner og man har en familie, som heller ikke er særlig gode venner med en, så kan man mangle nogen på sit hold. Det der i virkeligheden var den sande sejr, ved at komme ned til Headspace, var, at man fik nogle fremmede mennesker, der med det samme gik ind og tog dit parti, fortæller Victor Aagaard.

Det var ikke helt let at flytte hjemmefra som 17-årig, men Headspace hjalp ham med alt det praktiske, samtidig med at de også hjalp ham med at få styr på det kaos, der var i hans hoved. Den dag i dag har Victor det bedre end han har haft før, og han er glad og har for første gang en stabil hverdag.

Hør mere om Victors historie i Nordjylland LIVE i aften klokken 19.30


Seneste nyt

fra Nordjylland