Dennis Ceylan boksede sig til EM-titel i Frederikshavn

Dennis Ceylan i aktion i en tidligere kamp. Foto: Michael Romacker

Mere end 1100 tilskuere var tilstede i Arena Nord, da Dennis Ceylan boksede sig til titel som europamester i fjervægt.

Det var en tæt kamp mellem den 27-årige Dennis Ceylan og den 30-årige englænder, Ryan Walsh, der lørdag aften mødtes i bokseringen i Arena Nord. Det var titlen som Europamester i fjervægt, de skulle kæmpe for. En sejr den 27-årige århusianer Dennis Ceylan løb med.

Kampen blev afgjort på point efter 12 omgange. Allerede i første omgang blev Dennis Ceylan sendt til tælling, men han kom stærkt igen i de senere runder.

De tre dommerne scorede kampen meget forskelligt. To af dommerne scorede kampen 115-112 til Dennis Ceylan, mens den tredje dommer scorede 117-112 til Ryan Walsh. Dennis Ceylan kæmpede sig altså til titlen som europamester i fjervægt.  

Dennis Ceylan var inden denne sejr ubesejret i 18 kampe. Han har inden EM- braget døjet med en håndskade, men den fik altså ikke lov til at ødelægge denne kamp.

Inden EM-kampen skulle Dennis Ceylan smide fire kilo på fire dage for at ramme vægtgrænsen for fjervægtsboksere. Hvordan han gjorde det, kan du se her:

 

 

Har du et godt tip?