Der er ingen kontanter at røve

Der bliver længere og længere mellem virksomheder og privatpersoner, der ligger inde med store kontantbeløb

En opgørelse fra NETS viser, at december måned 2015 blev gigantisk for de elektroniske betalingsløsninger.
Mobilbetalinger dækket af Dankort - såsom MobilePay og Swipp - steg med ikke mindre end 133 procent til 2,1 milliarder kroner.

Samtidig falder antallet af kontantbetalinger endu mere drastisk.

Hos Spar Nord glæder man sig over den udvikling:

- Der er ingen tvivl om, at det vil give god mening, hvis vi kunne få gjort de små dagligdags-betalinger fuldstændigt digitale. Ikke mindst af hensyn til sikkerheden for dem der håndterer kontanterne, siger direktør for kommunikation og forretningsudvikling i Spar Nord Bank Ole Madsen.

Og på gaden er borgerne enige. Rigtigt mange svarer "nul kroner", da TV2 Nord spørger dem om, hvor mange kontanter de har på sig:

- Til mindre betalinger bruger jeg kontanter, men ellers bruger jeg mest mine betalingskort, siger Chris Pedersen, som er lærling og han bakkes op af Ann Britt Jacobsen, der er kontorpakmester:

-Jeg har vist et par hundrede kroner på mig, men det er også det.

Jeg har vist et par hundrede kroner på mig, men det er også det.

Hos sandwichkæden Nadia's der driver otte sandwichbarer i Aalborg er tendensen den samme:

- For ti år siden var fordelingen mellem kontanter og elektroniske betalinger cirka fifty-fifty. Idag er kun omkring 20% af betalingerne hos os kontanter og på sigt vil jeg ikke afvise, at det ganske enkelt ophører, lyder det fra udviklingschef Kim Jönsson.

- Jeg vil tro, at man indenfor vores levetid vil opleve, at kontanter ganske enkelt ophører med at eksistere. Men det vil kræve en villighed fra borgerne selv. Det er ikke virksomhederne, som holder udviklingen hen imod ren elektronisk betaling tilbage, slutter  direktør for kommunikation og forretningsudvikling i Spar Nord Bank Ole Madsen.