Nordjysk V-profil revser endnu en gang styrelse: - Der er noget rivende galt

Det lyder helt vanvittigt efter min mening. Sådan lyder den umiddelbare kommentar fra det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (Venstre) i kølvandet på, at TV2 Nord mandag kunne afsløre, at en mand fra Trend har misset muligheden for en fordelagtig vindmølle-ordning, fordi Slots- og Kulturstyrelsen har været tre år om at ophæve en fredning af en falsk gravhøj på hans grund.

Det er skovbruger Hans Kieldsen fra Trend, som igennem tre år har kæmpet mod Slot- og Kulturstyrelsen om at få fjernet tinglysningen af en gravhøj på hans grund. En gravhøj som vel at mærke slet ikke findes.

Baggrunden er, at Hans Kieldsen gerne ville etablere en husstandsvindmølle på grunden, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af, at der på tinglysningspapiret stod, at der var et fortidsminde der. 

Men det var slet ikke tilfældet. Og det havde Slots- og Kulturstyrelsen faktisk været klar over i tre år, men styrelsen havde ikke fået ændret tinglysningen, hvorfor den falske gravhøj nu spændte ben for Hans Kieldsens mølle-drøm.

Det er selv samme styrelse, der tre år tidligere havde haft sin egen ekspert på området til at undersøge højen, og meldingen var klar allerede dengang, at der ikke var tale om andet end en grusbunke.

Også den lokale inspektør fra Vesthimmerlands Museum Bjarne Henning Nielsen deltog i arbejdet og har ingen forklaring på, hvorfor den falske gravhøj stadig er registret som et fortidsminde.

-  Men det kan altså smutte, som i tilfældet her hos Kieldsen, som har en knold jord, der i den grad ligner en gravhøj, siger Bjarne Henning Nielsen.

Fem minutter

Det er slet ikke i orden, mener det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen, som ryster på hovedet af den konkrete sag, hvor den nordjyske skovbruger har haft usædvanlig stor tålmodighed med Slots- og Kulturstyrelsen.

-  Det handler om en aflysning af en tinglysning i den konkrete sag, som har trukket ud, og der må jeg sige, at det, tror jeg, at styrelsen på et hvert advokatkontor kan få hjælp til på fem minutter, siger Preben Bang Henriksen.

-  Det handler om en aflysning af en tinglysning i den konkrete sag, som har trukket ud, og der må jeg sige, at det, tror jeg, at styrelsen på et hvert advokatkontor kan få hjælp til på fem minutter, siger Preben Bang Henriksen.

Helt til grin

Det er langt fra første gang, at den nordjyske politikere er ude med riven i forhold til Slots- og Kulturstyrelsen.

For en måned siden stod Preben Bang frem med kritik af, at museumsloven er ude af trit med virkeligheden, når der fortsat er sager om landmænd, der bliver bedt om at reetablere gamle diger, der i årevis ikke har været synlige.

Baggrunden var, at landmand Hans Jørgen Mikkelsen fra Nørager tilbage i 2002 fjernede en tjørnehæk, som gik tværs mellem to marker nær hans gård, men det skulle ti år senere vise sig, at han ikke bare havde fjernet en tjørnehæk, men et lovbeskyttet dige. Landmanden blev i byretten dømt til at reetablere det usynlige dige i en højde af 20 centimeter.

- Det virker helt til grin, sagde Preben Bang Henriksen dengang, og tilføjede, at det desværre er meget karakteristisk for, hvordan museumsloven er kommet helt ud af trit med virkeligheden.

Til ministeren - igen

Dengang gik han til kulturminister Joy Mogensen (Soc.Dem.) og bad hende tage stilling til den aktuelle praksis omkring dige-retablering i marker.

Nu er han klar til endnu en gang at gå til ministeren.

- Jeg er nødt til endnu en gang at rette henvendelse til ministeren, for noget tyder på, at der er noget rivende galt i den styrelse, siger det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (Venstre) og fastslår, at der er flere sager fra styrelsen, som han ikke forstår.

- Jeg er nødt til endnu en gang at rette henvendelse til ministeren, for noget tyder på, at der er noget rivende galt i den styrelse, siger det nordjyske folketingsmedlem, Preben Bang Henriksen (Venstre) og fastslår, at der er flere sager fra styrelsen, som han ikke forstår.

- Vi har haft en dige-administration som i praksis generer utroligt mange landmænd til ingen verdens nytte hvor man påstår at diger skal reetableres ude i den åbne mark, og vi har haft andre sager inden for byggeri og lignende, hvor vi også kun kan ryste på hovedet.  Jeg er nødt til at have fat i ministeren igen, siger Preben Bang Henriksen.

 

Læs ministerens svar 

Folketingets Kulturudvalg har den 31. juli 2019, efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr 2 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.

 

Spørgsmål:

Hvad kan ministeren oplyse om den aktuelle praksis omkring dige-reetablering i marker, og påtænker ministeren ændringer heri?

Der henvises i den forbindelse bl.a. til TV2Nords omtale af problemstillingen den 30.maj 2019, ”Sag om usynligt dige tog syv år: Det er den rene bananrepublik”

 

Svar:

 

Slots- og Kulturstyrelsen, der forvalter området, har oplyst mig følgende:

 

"Den konkrete sag, som blev omtalt af TV2Nord, er endnu ikke afgjort ved domstolene. Slots- og Kulturstyrelsen er bekendt med, at Miljø- og Fødevareklagenævnet har valgt at anke sagen til Højesteret. Slots- og Kulturstyrelsen kan derfor ikke oplyse om de nærmere omstændigheder i den igangværende sag.

 

Myndighedsansvaret vedrørende dige-reetablering er delt mellem kommunerne og Slots- og Kulturstyrelsen.

 

Såfremt et dige er fjernet, gennembrudt eller på anden vis beskadiget er det kommunerne, og eventuelt Miljø- og Fødevareklagenævnet, som tager stilling til, om der kan gives en efterfølgende dispensation. Hvis der ikke kan opnås dispensation, skal forholdet lovliggøres fysisk, dvs. ved reetablering.

 

Det er herefter Slots- og Kulturstyrelsen, der skal sørge for, at ulovlige forhold på beskyttede diger bliver lovliggjort, med mindre forholdet er af underordnet karakter. Alle sager om beskyttede sten- og jorddiger, der er fjernet uden forudgående dispensation, behandles af Slots- og Kulturstyrelsen efter den helt faste praksis for forvaltningen, som er udstukket af lovens forarbejder og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser på området.

 

Alle sager bliver gennemgået nøje, og hvis styrelsen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt der er tale om et beskyttet dige, så kræves diget ikke reetableret, og sagen lukkes.

 

Da der i museumsloven eller andre steder ikke er faslagt nogen mulighed for at Slots- og Kulturstyrelsen kan give dispensation til nogen form for tilstandsændring på de beskyttede diger, kan styrelsen kun kræve reetablering af diger med samme placering, dimensioner, materialer og stand, som det fjernede. Reetableringskrav fastsættes af styrelsen efter en grundig vurdering, og der partshøres altid.

 

Slots- og Kulturstyrelsens forvaltning i sager om reetablering af diger er uafhængig af, om diget skal reetableres i dyrket mark eller andre steder. Slots- og Kulturstyrelsen bestræber sig dog på at lægge reetableringsfristerne uden for dyrkningssæsonen, således, at reetableringen ikke beskadiger afgrøder i marken.”

 

Jeg henholder mig til styrelsens oplysninger om praksis på området. Som det også fremgår af mine svar på spørgsmål 3 og 4, kan jeg derudover oplyse, at jeg er opmærksom på, at en række parter har rettet kritik af reglerne på digeområdet og administrationen af dem. Jeg vil som ny minister på området se nærmere på området og udfordringer, herunder drøfte mulige ændringer af loven med min kollega miljøministeren, KL og andre relevante parter.

 

Joy Mogensen

 

Folketingets Kulturudvalg har den 31. juli 2019, efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 3 (Alm. del), som jeg hermed besvarer.

 

Spørgsmål:

 

Finder ministeren det rimeligt, at landmænd bliver pålagt at reetablere diger, som i årtier ikke har været at finde i marken og således sandsynligvis er fjernet af landmænd for 50 eller 100 år siden – uden at nogen i øvrigt har savnet dem?

 

Svar:

 

For at få fuldt overblik over reglerne på området har jeg bedt Slots- og Kulturstyrelsen, der forvalter området, om en redegørelse heraf. Slots- og Kulturstyrelsen har mig oplyst følgende:

 

"Beskyttelsen af sten- og jorddiger trådte i kraft den 1. juli 1992 (daværende Naturbeskyttelsesloven § 4). En af de vigtigste begrundelser for beskyttelsen var at sten- og jorddiger blev betegnet som en truet "naturtype". En historisk analyse af udviklingen i småbiotopsmønstret i 5 områder i Østdanmark viste således, at 70 pct af de diger, der fandtes på kort i 1884 var forsvundet i 1981. Ved beskyttelsens ikrafttræden var kun diger, der opfyldte beskyttelseskriterierne, og eksisterede på daværende tidspunkt, beskyttede. Diger, der er fjernet før den 1. juli 1992, er således ikke beskyttede og kræves ikke reetableret.

 

Der findes ingen forældelsesfrist i museumsloven angående overtrædelser på beskyttede diger. I sager, hvor digerne er fjernet eksempelvis for mere end 20 år siden, har Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke fundet, at det gav anledning til at frafalde krav om reetablering.

 

Alle sager om diger, som styrelsen modtager, bliver gennemgået nøje, og hvis styrelsen finder, at der er en begrundet tvivl om, hvorvidt diget er fjernet før eller efter 1. juli 1992, så kræves der ikke lovliggørelse, og sagen lukkes.

 

Det forhold, at en landmand ved overtagelsen af en ejendom ikke er opmærksom på et beskyttet dige, kan ikke begrunde, at et dige fjernes."

 

Som det også fremgår af mit svar på spørgsmål 2 og 4 om digebeskyttelsen er jeg opmærksom på, at en række parter har rettet kritik af reglerne på digeområdet og administrationen af dem. Jeg vil som ny minister på området se nærmere på området og udfordringer, herunder drøfte mulige ændringer af loven med min kollega miljøministeren, KL og andre relevante parter.

 

Joy Mogensen

 

 

Folketingets Kulturudvalg har den 31. juli 2019, efter ønske fra Prben Bang Henriksen (V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 4  (Alm. del), som jeg hermed besvarer.

 

Spørgsmål:

 

Hvilken værdi tillægger ministeren reetablering af 4-500 år gamle markdiger, og er den værdi proportional med den udgift, der aktuelt pålægges landmændene i forbindelse med reetablering af diger, som landmændene måske aldrig har vidst eksisterede, og som fremover vil medføre gene i landbrugsdriften?

 

Svar:

 

Jeg har fundet det relevant at indhente en udtalelse fra Slots- og Kulturstyrelsen, der forvalter området. Slots- og kulturstyrelsen har oplyst mig følgende:

 

"Loven har til hensigt, at beskytte digernes landskabelige, biologiske eller kulturhistoriske værdi. Værdien af diger, der er fjernet ulovligt, vil i forbindelse med reetablering i høj grad bliv genskabt. Således vil digets landskabelig værdi blive øjeblikkeligt genoprettet og den biologiske værdi vil genetablere sig selv i løbet af nogle år. Den kulturhistoriske autenticitet er ødelagt ved en fjernelse, men værdien kan i nogen grad genskabes, hvis diget opføres med samme placering, dimensioner, materialer og stand som det fjernede.

 

For at der ikke kan drages fordel af en ulovlig handling (bevidst eller ubevidst), er det praksis, at sager vedr. ulovligt fjernede beskyttede diger, behandles på samme måde, som sager, hvor der er ansøgt om forudgående dispensation.

 

Det fremgår af lovens forarbejder og Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis, at driftsmæssige eller økonomiske interesser ikke kan begrunde, at et beskyttet dige kan fjernes. Deraf følger, at krav om reetablering af et dige ikke umiddelbart kan aflyses med den begrundelse, at diget medfører gener for landbrugsdriften.

 

Ved vurdering af den enkelte sag tager Slots- og Kulturstyrelsen dels hensyn til digets beskyttelsesværdier og hensigten med beskyttelsen, og dels hensyn til, at reetablering af diget har økonomiske omkostninger for lodsejeren. Hvis styrelsen ved denne proportionalitetsafvejning finder, at hensynet til sikring af digerne og deres beskyttelsesværdier vejer tungere end det forhold, at reetablering af et ulovligt fjernet dige vil have økonomiske omkostninger for lodsejeren, skal diget reetableres.

 

Langt de fleste diger, ca. 70%, er opført i forbindelse med landboreformerne fra omkring år 1800, mens 10% af digerne er af yngre dato. De sidste omtrent 20% af digerne kan være mere end 200 år gamle, og kan i sjældnere tilfælde stamme fra forhistorisk tid. Et 4-500 år gammelt dige er dermed sjældent og har typisk en væsentlig kulturhistorisk værdi."

 

Jeg henholder mig til styrelsens oplysninger om praksis på området. Som det fremgår af mine svar på spørgsmål 2 og 3 kan jeg derudover oplyse, at jeg er opmærksom på, at en række parter har rettet kritik af reglerne på digeområdet og administrationen af dem. Jeg vil som ny minister på området se nærmere på området og udfordringer, herunder drøfte mulige ændringer af loven med min kollega miljøministeren, KL og andre relevante parter.

 

Joy Mogensen

 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland