På trods af flest personlige stemmer: Derfor kommer Maja Torp ikke i Folketinget

Foto: Jesper Sterum

Maja Torp fra Venstre har fået flere personlige stemmer end partifællen Anne Honoré - alligevel går Venstres femte mandat til Anne Honoré.

Kampen om Venstres femte mandat i Nordjylland blev en direkte duel mellem Maja Torp og Anne Honoré. Og så er de personlige stemmer naturligvis ekstra vigtige - men de klare ikke det hele alene. 

For selvom Maja Torp fik 4.199 personlige stemmer, og Anne Honoré kun fik 4.101 personlige stemmer, så går mandatat til Anne Honoré. 

Og grunden til det er en lille smule teknisk. 

For så kommer de såkaldte forholdstemmer i spil. Det er nemlig ikke alle, der stemmer personligt, men bare på et parti. Og de stemmer skal så deles ud på kanididaterne, og der foregår på følgende måde. 

En kandidat får den andel af partistemmer, der svarer til den andel af personlige stemmer, som kandidaten har fået i en given valgkreds. 

Læs også 19 politikere skal repræsentere Nordjylland i Folketinget: Her er TV2 Nords bud på hvem der er valgt

Det vil sige, at hvis en kandidat har fået 20 procent af de stemmer, der er afgivet personligt på kandidater internt i partiet, så får samme kandidat også 20 procent af de stemmer, der er afgivet til partiet. 

Og når de stemmer er talt med, så overhaler Anne Honoré faktisk Maja Torp. Anne Honoré får 6.651 stemmer, mens Maja Torps andel af stemmer kun løber op i 6.562 stemmer. 

- Det er jeg ærgelig over. Det må jeg sige. Det er måske nemmere at tabe med 1.000 stemmer end at tabe med så få stemmer, fortæller Maja Torp, da den samlede optælling er nået frem til hende. 

Venstre fik i alt fem mandater i Nordjylland ved valget. 

Læs også Debutant med kongevalg: - Det er ikke helt gået op for mig

Flere nyheder fra TV2 Nord