Det er godt at være lille - alligevel falder erhvervsvenligheden i Nordjylland

De nordjyske kommuner gør det sværere og sværere at være erhvervsdrivende, viser ny undersøgelse.

Dansk Byggeri laver hvert år en opgørelse, der viser, hvor erhvervsvenlige de danske kommuner er, og de 11 nordjyske kommuner ligger samlet set langt nede på listen. 

Erhvervsvenligheden hos kommunerne i Region Nordjylland er gået støt tilbage siden Dansk Byggeris første undersøgelse af erhvervsvenligheden i 2012. Mens der er enkelte højdespringere bland de 11, så har kommunerne i regionen i år en gennemsnitlig placering som nummer 61. 

Ifølge Dansk Byggeri er erhvervsvenligheden afgørende for de små kommuners evne til at vækste og drive en sund økonomi i kommunen. 

- Det er det, der giver kommunen råd til bedre velfærd som for eksempel bedre daginstitutioner, skoler, ældrepleje, veje og måske skattelettelser, som alle borgere nyder godt af. Et godt erhvervsklima skaber med andre ord en god cirkel, som er med til at trække nye virksomheder og borgere til kommunen. 

De nordjyske kommuner har i år en gennemsnitlig placering som nummer 61.
De nordjyske kommuner har i år en gennemsnitlig placering som nummer 61.
Foto: Dansk Byggeri

Så godt står det ifølge undersøgelsen ikke til i Nordjylland, hvor kommunerne placerer sig i den tunge ende. 

Thisted bedst

Mens Frederikssund løber med førstepladsen, og Thisted kommer ind på en flot 6. plads, skal vi helt ned på 29. pladsen for at finde den næstmest erhvervsvenlige, nordjyske kommune: Morsø. Samlet set placerer de nordjyske kommuner sig således på listen med de 98 danske kommuner: 

6. Thisted
29. Morsø
30. Hjørring
54. Brønderslev
61. Vesthimmerland
75. Frederikshavn
78. Mariagerfjord
79. Jammerbugt
82. Aalborg
84. Læsø
91. Rebild

Det er ellers ikke nogen hæmsko at være en lille kommune for at klare sig godt i undersøgelsen, lyder det fra Dansk Byggeri. Alligevel klarer de nordjyske kommuner sig dårligere og dårligere. 

- Det, der er karakteristisk for en kommune med et godt erhvervsklima, er, at den ser de lokale virksomheder som samarbejdspartnere. Og at politikere og ansatte på rådhuset erkender, at også kommunen og kommunens borgere har en interesse i, at de lokale virksomheder har gode forhold, der gør dem konkurrencedygtige, siger adm. direktør Lars Storr-Hansen, Dansk Byggeri.

Det går den gale vej i Nordjylland

Undersøgelsen viser med al tydelighed, at erhvervsvenligheden falder i det nordjyske, hvor resultaterne er støt faldende siden 2016. 

Erhvervsvenligheden falder i Nordjylland - regionens placering i undersøgelsen viser et markant falde siden 2016.
Erhvervsvenligheden falder i Nordjylland - regionens placering i undersøgelsen viser et markant falde siden 2016.
Foto: Dansk Byggeri

Og de nordjyske kommuner kan ikke dække sig ind bag argumentet for, at de små kommuner har det svært. Folkene bag undersøgelsen mener, at det faktisk kan være en fordel at være lille. 

- Historisk har de kommuner, der ligger langt fra de største byer, altid måttet kæmpe mere både for at bevare de lokale virksomheder og tiltrække nye. De ved, hvor vigtigt det er at skabe gode rammer for deres virksomheder og yde en god service. Sådan er det også i Frederikssund, der i år vinder over Holstebro på anden pladsen, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Det kan man da også læse i undersøgelsen, hvor Thisted Komunne klarer sig bedst af alle, når det kommer til byggesagsbehandling, mens Læsø Kommune er topscorer på området, der handler om erhvervsaffald. 

Thisted Kommune har oppet sig gevaldigt på især tiden, det tager at behandle en byggesag. Arkiv.
Thisted Kommune har oppet sig gevaldigt på især tiden, det tager at behandle en byggesag. Arkiv.
Foto: TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland