En landmand ved Suldrup har mistet flere hektar majs og korn, fordi kronvildt har spist afgrøderne. Han ønsker derfor gang i en debat om, hvorvidt bestanden af kronvildt er for stor. Ifølge Danmarks Jægerforbund er en regulering af bestanden ikke nødvendigvis løsningen.
Landmand Hans Jacobsen fra Suldrup får ikke den høst han havde håbet på. Kronvildt har ædt store del af hans majs- og kornafgrøder, og det kommer til at koste ham mange tusinde kroner.
- Majsen er jo tydeligt bidt i stykker alle steder fra oven og ned. Sådan en majs som den her, der er 30 centimeter, den skulle have været 150 centimeter lige nu, siger Hans Jacobsen og peger på en af mange afkortede majs.
Det har kostet Hans Jacobsen 5,5 hektar majs. Derudover har han også mistet en del af hans kornafgrøder på grund af kronvildtet.
- De træder simpelthen det meste af kornet ned. Og ellers så tager de lige et aks jævnt tit og tager halvdelen af dem. Så vi har cirka et tab på to hektar korn.
AgriNord: Et stigende problem
Ifølge AgriNord, der rådgiver nordjyske landmand, er problemet med afspiste marker et stigende problem.
- De kunder vi har inde, der ser vi flere og flere kunder, der er plaget af det her. Det er i majs- og det er i rapsmarker, siger Flemming Floor, der er chefkonsulent indenfor planteavl hos AgriNord.
Både landmand Hans Jacobsen og AgriNord mener, at hjortebestanden er blevet for stor.
- Man skal ind og regulere i hinder (hunnen hos kronvildt, red.) og få nogle af dem væk. Det kan ikke nytte noget, at man kun skyder hjorte for at få trofæer, lyder det fra Flemming Floor.
Jægerforbund: En kompleks sag
Danmarks Jægerforbund mener imidlertid ikke, at en mindre bestand er løsningen på problemet.
- Det er faktisk meget komplekst det her. Og jeg tror ikke på, at det alene kan reguleres ved bestandsnedbringelse, siger Torben Schulz Jensen, formand for Hjortevildtudvalget under Danmarks Jægerforbund.
I stedet handler det ifølge Jægerforbundet om at forstyrre kronvildtet på de rigtige tidspunkter af døgnet.
- Derfor er det bare et spørgsmål om at lave den rette forstyrrelse netop på de marker, hvor man ikke vil have dem ind. Så ændrer de adfærd, og så går de måske andre steder hen. Så tilrettelægger de nye ruter. Så man kan simpelthen påvirke dem ved at lave de rette forstyrrelser, lyder det fra Torben Schulz Jensen.
Ifølge Jægerforbundet er løsningen ikke nødvendigvis at skyde hinder, da det ofte de dyr i flokken, som husker hvor flokken sidst blev udsat for fare og forstyrrelser.
Forstyrrelser er forsøgt
Landmand Hans Jacobsen har allerede prøvet at forstyrre vildtet med flere forskellige metoder. Herunder opsatte plastikposer på marken, skræmmevæsker med lugt af rovdyr og menneskehår fra en frisør spredt på marken. Ingen af delen har dog hjulpet nævneværdigt.
- Det kan holde dem væk i en lille uge, så står de der igen. Så bliver de vant til de skræmmemidler, der er, siger Hans Jacobsen.
Han vil derfor have en debat i gang om vildtbestanden. Imens må han se afgrøder for 80.000 kroner gå tabt.
- Det betyder meget. Altså det er 80.000 kroner jeg mangler på bundlinjen. Så det er da mange penge for mig, konstaterer Hans Jacobsen.