TV2 Nord

Det er pay-back

Borgmester Finn Olesen (Soc.dem.) mener, at slagsmålet i forbindelse med konstitueringen i 2006 ligger bag balladen om Hjørring Kommunes kommunaldirektør.

I et direkte interview på TV2/Nords middagsnyheder gav borgmester Finn Olesen sin vurdering af den seneste tids ballade om Hjørring Kommunes kommunaldirektør Jesper Christensen. Han mener, at direktøren er offer i et politisk spil.

På spørgsmålet om hvem som står bag, svarer Finn Olesen.

- Jeg kan ikke sige, hvem som står bag, men jeg tror, at det er lidt af et politisk pay-back i forhold til den konstituering, som vi havde for nogle år siden, vurderer Finn Olesen som fik borgmesterposten i 2006 under store blandt andet Lokallisten.

<b>Størups kaffeklub</b>
Mens Finn Olesen ikke vil sætte navn på, så var det radikale medlem af Hjørring Byråd mere meddelsom.

- Det politiske niveau har åbenbart nogle problemer med at finde ud af, hvad der er god tone, og hvordan vi rent faktisk samarbejder. Den gode gamle kaffeklub, som Knud Størup (Lokallisten) åbenbart fik etableret for nogle år siden, den lever åbenbart i bedste velgående. Jeg er ikke blevet kontaktet af nogle af dem, som har taget initiativ til det her, sagde det radikale medlem, Thomas Mark (Rad.V.) i samme udsendelse.

<b>Økonomiudvalgsmøde udsat</b>
Borgmester Finn Olesen indkaldte til et ekstraordinært økonomiudvalgsmøde onsdag klokken 14, men det er foreløbig blevet udsat, da der umiddelbart ikke var den nødvendige tilslutning.

Grunden til kommunaldirektør Jesper Christensen upopularitet skulle dels være en indgåelse af to lejeaftaler, som blev indgået uden om byrådet, og dels utilfredshed med Jesper Christensens ledelsesstil.

Har du et godt tip?