Nordjyske biavlere i krise: - Det har aldrig set så sort ud som nu

Biavlernes lagre bugner, og indtjeningen er halveret. Foto: Martin Bækhøj

1 af 2

Honningprisen er på bare et år tæt på halveret, og det er et historisk lavpunkt for de nordjyske biavlere.

Læs også Bombeaktion på sygehus: Eksperter måtte sprænge attachemappe ved hovedindgang

Ivan Nielsen fra Rørbæk ved Hobro er med sine 400 bistader en af Nordjyllands største biavlere, men de penge han får for sin honning er nu på så ringe et niveau, at det ikke er en fordel at leve af at være biavler.

- Det har aldrig set så sort ud, som det gør lige nu, og fremtidsperspektiverne ser heller ikke gode ud, siger Ivan Nielsen.

Han er på bare et år gået 50 procent ned i løn, og det har været en helt naturlig konsekvens af den nuværende honningpris. For et år siden fik biavlerne nemlig omkring 35 kroner for et kilo honning, mens de nu kun får 17 kroner for et kilo. Det fortæller Danmarks Biavlerforening.

- Det er hårdt, og det går udover nattesøvnen, konstaterer Ivan Nielsen.

Lige nu har han 10 ton honning stående, som bare står. Hvis han vil sælge det til den nuværende pris, vil han slet ikke kunne dække de omkostninger, det koster at producere den.

Læs også Aalborg Kommune vil have 100 elektriske løbehjul på gaderne

Krisen har ramt branchen hårdt.

- Lige nu bugner honningen på biavlernes lagre, fordi de ikke kan komme af med den, og derfor er der mange, der er lukningstruet, fortæller Sekratariatsleder hos Danmarks Biavlerforening, Rasmus Havgaard Sørensen.

Ivan Nielsen er ikke i fare for at lukke lige nu og her, da han også har bygget sin forretning op om at sælge dronninger til andre biavlere. Men med den nuværende honningpris vil også han have en grænse.

- Jeg skal også udbetale en løn til mine ansatte og mig selv, og der er grænser for, hvor længe det kan blive ved, lyder det fra Ivan Nielsen.

02:47

Branchen er i krise på grund af en historisk lav pris på honning.

Luk video

Forsiden lige nu