Det kører for Fjord Line

Omkring en million passagerer vil rejse med Fjord Line inden udgangen af 2014.

Allerede nu spår direktøren for Fjord Line om en fordobling af passagerantallet i 2014.

Det sker, fordi man indtil nu har oplevet kraftigt stigninger i antallet af passagerer på alle ruter.

- Ifølge vores prognoser vil vi ved udgangen af 2014 have haft flere end 950.000 passagerer på vores fire færger mod 445.000 i 2013, siger direktør for Fjord Line Danmark, Gert Balling.

Han er yderst tilfreds med resultatet.

- En vækst på 100 procent understreger, at øget kapacitet og en kraftig forbedring af kvaliteten af vores tilbud resulterer i, at væsentligt flere vælger Fjord Line til sine rejser mellem EU og Norge, siger Gert Balling.

Blandt andet har 82 procent flere allerede nu været ombord på ruten Hirtshals - Stavanger - Bergen i forhold til 2013, mens man på ruten Hirtshals - Langesund i forhold til juli 2013 har haft 108.000 flere passagerer med i år.

I alt har 508.000 personer købt billetter til Fjord Lines færger. Det er tæt på en fordobling af forrige år, hvor 267.000 havde erhvervet sig en billet i udgangen af juli.


Seneste nyt

fra Nordjylland