Det kører for kunstmuseerne

Det går rigtig godt for de nordjyske kunstmuseer. Denne sommer har de haft mange flere gæster end forrige år.

Det er både Kunsten i Aalborg, Skagens Museum og Vendsyssel Kunstmuseum, der melder om stigende antal besøgende. For eksempel i Hjørring har Vendsyssel Kunstmuseum haft hele 6000 flere besøgende i år end sidste år.

Skagens Museum havde 5000 flere besøgende i juli i forhold til samme måned sidste år.

Ifølge museerne skyldes de mange besøgende et godt udbud af udstillinger, hvor der er blevet satset lidt mere.

På Skagens Museum er det blandt andet den nye Krøyer-udstilling, der har trukket mange gæster til,og på Hjørring er det udstillingen Hinsides Horisonten med Poul Anker Bech og Niels Lergaard.


Seneste nyt

fra Nordjylland