Det skal være nemt at tjekke forurening

Foto: Peter Broen/Region Nordjylland

Region Nordjylland har oprettet en ny hjemmeside, som skal gøre det nemt at tjekke en grund for forurening.

Borgere og erhvervsliv får nemmere ved at tjekke en grund for jordforurening.

Region Nordjylland har oprettet en ny hjemmeside, som gør det nemt at tjekke for forurening, og som samtidig rummer vejledning til de borgere, der har fået kortlagt en grund for forurening.

Den nye hjemmeside kan findes på www.tjekdingrund.dk og giver adgang til 10.000 kortlagte grunde i en database, som løbende udvides.

På hjemmesiden kan boligkøbere og ejendomsmæglere eksempelvis printe en officiel attest, som dokumenterer, om en grund er forurenet eller ej.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord