DGI: Kommune medansvarlig i dopingsag

Vesthimmerlands Kommune skal være med til at løse dopingproblemerne i Farsø Motionsklub. Det mener DGI.

Vesthimmerlands Kommune har et medansvar i, at dopingproblemerne i Farsø Motionsklub bliver løst. Det siger landsformanden for DGI, Søren Møller til P4 Nordjylland.

Farsø motionsklub blev i går smidt ud af DGI efter gentagne positive doping prøver af klubbens medlemmer.

- Det vil jeg gerne sige helt klart til både kommunalbestyrelsen, halbestyrelsen og klubben: I bør holde et fælles møde og erkende, at dopingproblemet i Farsø er større end andre steder. Og så få snakket om, hvad I kan gøre ved det. Klubben kan ikke løse det her alene, siger Søren Møller.

Søren Møller er ked at, at DGI måtte ekskludere Farsø Motionsklub i fire år. Men ifølge Søren Møller var der ikke andre udvej.

Det skriver P4 Nordjylland.


Seneste nyt

fra Nordjylland