DGI svigter sit sociale ansvar

Søren Virenfeldt fra Solhaven i Farsø mener at DGI svigter sit sociale ansvar ved at ekskludere Farsø Motionsklub. Derfor bør medlemsklubberne omgøre beslutningen på generalforsamlingen i aften, mener han.

Farsø Motionsklub blev i sidste måned ekskluderet fra DGI, fordi to motionister klubben den 12. januar blev taget for doping. Begge var under behandling på Solhaven.

- Den ene lod sig ikke teste, fordi han har damp. I de tilfælde hvor han bliver presset har han lært at han skal gå væk fra problemet. Det gjorde han her og blev straffet, siger Søren Virenfeldt, leder af det socialpædagogiske opholdssted i Farsø.

Den anden blev testet positiv og det vidste alle, hvis de havde spurgt pointerer Søren Virenfeldt.

- Drengen er på en lægeordineret nedtrapning fra et misbrug, som vi har kontrol. Nu gokkes han så i nøden, selv om han er på vej ud af problemet. Det er altså ikke befordrende for noget som helst, siger Søren Virenfeldt.

Søren Virenfeldt anser DGI's fremgangsmåde for amatøragtig og hele postyret kunne være undgået, hvis man havde spurgt sig lidt for, så han håber DGI's medlemmer underkender eksklusionen på generalforsmlingen.

- Farsø Motionsklub har under hele deres eksistens været en god samarbejdspartner for os. De tillader nemlig det som vores elever har allerbedst af, nemlig at færdes i et miljø, blandt almindelige mennesker, så det kan komme i gang med et ordenligt liv. Med ekslusionen straffer DGI Farsø Motionsklub for at tage et socialt ansvar og det tror jeg faktisk ikke er foreneligt med DGI's formal, siger Søren Virenfeldt.


Seneste nyt

fra Nordjylland