TV2 Nord

Dialog om NOX-afgift

NOX-afgiften vil ramme Aalborg Portland urimelig hårdt. Nu lover ministeren dialog. Foto: Tv2nord.dk

Håb for Aalborg Portland. Skatteministeren lover dialog om kvælstofsafgiften, der vil koste cementfabrikken Aalborg Portland 40 millioner kroner.

Den nye kvælstofsafgift (NOX-afgift)som regeringen vil indføre, vil ifølge finansdirektør Henning Bæk koste Aalborg Portland 40 millioner kroner om året.

De 40 millioner svarer til lønudgiften for 120 ansatte, påpeger direktøren. Ifølge Henning Bæk er Aalborg Portland den virksomhed, der rammes langt hårdest af alle i Danmark.

Skatteminister Thor Möger Pedersen lover nu at gå i dialog med Aalborg Portland om afgiften. Det sagde han onsdag aften i TV2.

Aalborg Portland anbefaler, at afgiftsforslaget bliver ændret, så det som i Norge og Sverige udformes, ikke belaster konkurrenceevnen for de energiintensive virksomheder.

Har du et godt tip?