Dialysecenter modtager gave på kr. 150.000

Dialysen i Skallerup Klit er blevet begavet med 150.000 kroner af en enke efter en patient. De mange penge er allerede brugt til et nyt dialyseapparat.

Fire apparater
Dermed er Skallerup Klit nu i besiddelse af fire apparater i alt.

Toholdsskift
Det betyder, at dialysen i Skallerup Klit nu kan køre dialysepatienter i toholdsskift med fire patienter i hver.

Også for turister
Og der er brug for den ekstra kapacitet, siger klinikchef Niels Peter Madsen:
- Især om sommeren er vores dialyse flittigt brugt af turister, som er afhængige af at kunne komme i dialyse, så derfor er det dejligt, at vi nu kan betjene op til otte om dagen.

Drives af Nyreforeningen
Det er Nyreforeningen der driver dialysen i Skallerup Klit.

Det nye apparat bliver taget i brug d. 18. maj og er altså klar til sommerens store rykind.


Seneste nyt

fra Nordjylland