Direkte fly fra Aalborg til Stockholm

Foto: TV2/Nord

Fra i morgen er det muligt at flyve direkte fra Aalborg til Stockholm.

I morgen mandag den 19. august bliver der klippet to røde bånd i udenrigsterminalen i henholdsvis Aalborg og Billund.

Det er SAS, der åbner de direkte ruter til Stockholm.

- For vores kunder betyder det naturligvis rigtig meget at komme direkte til destinationen, og vi har oplevet en stigende efterspørgsel fra kunderne omkring de to store jyske lufthavne. Det vil vi gerne udvikle, siger koncerndirektør Flemming Jensen, SAS.

I Aalborg tilbyder SAS kunderne fire ugentlige eftermiddagsafgange, og retter sig særligt mod fritidsrejsende. Første direkte afgang fra Aalborg til Stockholm sker mandag kl. 14.50, og begivenheden markeres med en reception i Aalborg Lufthavn.

- Der er et stort potentiale på netop denne rute til Stockholm, og vi glæder os over, at SAS nu også kommer til at servicere Aalborg Lufthavns passagerer på udenrigstrafikken, siger direktør i Aalborg Lufthavn Søren Svendsen.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord