DM-bronze til Hot Shots

Foto: BFC Vendsyssel Hot Shots

Floorballklubben BFC Vendsyssel Hot Shots' U21-herre vandt i weekenden bronze til Danmarksmesterskabet.

BFC Vendsyssel Hot Shots' U21-herre deltog i weekenden i Final Four-stævnet i København. Klubben regnede ikke med medaljer, men det lykkedes dem alligevel at vinde bronze ved Danmarksmesterskabet.

Floorballklubben var ramt af flere afbud til weekendens stævne, og kunne dermed kun stille med en målmand og ti spillere i marken.

I semifinalen tabte Hot Shots til Benløse FC, og det betød at bronzekampen blev et lokalopgør mod AaB Floorball. Det lykkedes klubben fra Brønderslev at vinde med 10-7 over AaB Floorball, og sikre sig bronzemedaljerne.

Derudover blev Fredrik Bäckman valgt til U21 Allstar-holdet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord