DM-guldvindere dropper Europa Cuppen

De danske mestre i floorball fra Frederikshavn Bulldogs har valgt at takke nej til deltagelse i Europa Cuppen i floorball for kvinder. DM-guldvinderne kan ikke samle hold til at deltage i turneringen, som spilles i Polen til oktober.

Der kan dog stadig komme et frederikshavner-hold med i turneringen. Sølvvinderne fra Frederikshavn Outlaws er klar til at deltage, hvis klubben kan samle de 90.000 kroner sammen, som turen til Polen vil koste. 

-   Selv om vi måske kom et år for tidligt i en DM-finale, vil vi meget gerne give vores piger den oplevelse det er at spille en stor international Cup. Det vil i høj grad være med til at udvikle vores damehold, som vi forventer os meget af de kommende år, siger holdets træner Søren Frederiksen.

Euro Floorball Cup er med deltagelse fra Norge, Polen, Letland, Danmark samt to hold fra kvalifikationsrunderne. Holdene fra Sverige, Finland, Tjekkiet og Schweiz deltager i en Champion Cup, som spilles samme sted i samme periode


Seneste nyt

fra Nordjylland