To DM titler til skytterne fra Jetsmark

To skytter havde justeret sigtet helt korrekt ved DM og tog guld med hjem til Jetsmark

Nanna Nielsen havde kun haft få dage på træningsbanen, efter et års pause, men det hindrede hende ikke i at vinde guld damerækken.

Juniorskytten, Emil Kjeldgaard Petersen, har igennem hele sæsonen vist flot skydning og flere gange blandet sig i top-striden med seniorskytterne. DM var ingen undtagelse. Med 117 træffere sikrede han sig guldet i juniorrækken, og det ville have rekt til fjerdeplads i seniorrækken.

Klubkammeraten Johan Birklykke tog sølvet i juniorrækken, mens det hos seniorerne, i fraværet af både Anders Goldning og Morten Clemmensen blev til en beskeden 11. plads ved Thomas Bertelsen.


Seneste nyt

fra Nordjylland