DMI advarer: Her kan der komme vindstød af stormstyrke

Nordjylland bliver mandag aften og nat ramt af et kraftigt blæsevejr. DMI advarer om at vindstyrken kan nå storm-niveau i vindstødene.

Efter et par uger med relativt roligt vejr rent vindmæssigt, er det mandag aften og nat igen tid til at spænde trampolinen fast og tjekke at tagstenene ligger ordentligt.

Et blæsevejr trækker sent mandag aften ind over landsdelen, og i hele Vendsyssel samt i Aalborg og Thy advarer meteorologerne om, at vinden kan nå stormstyrke i vindstødene.

Efter forbigående regn mandag aften, blæser det op til hård vind til kuling, og der er altså risiko for at vindstødene bliver i stormstyrke.

Varslet gælder til tirsdag morgen klokken 04.00. Temperaturen vil i perioden være på mellem seks og ni grader. 

 

 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland