DMI varsler om vindstød af stormstyrke

Det vestlige Nordjylland skal i aften og fredag forberede sig på at blive blæst igennem ifølge DMI's varsel om vindstød af stormstyrke.

Bor du i områderne Thy, Mors eller Jammerbugt, skal du fra i aften og det næste døgns tid holde godt på hat og briller. DMI har varsler nemlig om vindstød af stormstyrke i de nævnte egne.

Varslet gælder fra torsdag aften klokken 21 og frem til fredag morgen klokken otte. Forventningen er kuling op til 18 meter i sekundet fra sydvest med vindstød af stormstyrke på op til 28 meter i sekundet.

Vindstød af stormstyrke kan medføre, at tagsten blæser ned, store grene knækker, træer kan vælte og spærre tog-  og vejstrækninger. Og det giver stor sandsynlighed for, at broer må lukkes for trafik.

Varslet gælder også for Vestjylland, Esbjerg, Fanø og Varde.


Seneste nyt

fra Nordjylland