Dobbelt chef-farvel i misbrugscenter

 Dobbelt chef-farvel i misbrugscenter

Store samarbejdsvanskeligheder mellem to chefer i Center for Misbrug og Socialt Udsatte i Aalborg har betydet, at kommunen nu har skilt sig af med begge chefer.  

TV2/Nord erfarer, at chefen for misbrugsafsnittet i omkring halvandet år har kritiseret sin chef i Center for Misbrug og Socialt Udsatte i Aalborg for manglende lederevner. 

Efter socialforvaltningens ledelse har foretaget en undersøgelse, har kommunen nu truffet aftale med både centerlederen Bjørn Hogreffe og lederen af misbrugsafsnittet Christen Frost Foersom Bisgaard om, at samarbejdet ophører øjeblikkeligt.

Indtil der er fundet to nye chefer er leder af forsorgshjemmet Svenstrupgård, Kaj-Erik Jensen, fra i dag trådt ind som centerleder.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland